DK LaLunaMoonlight Elsa

Navnet Elsa har hun fået da hun er fra mit Frozen-kuld. Hendes halsbånd var blåt og hvilken bedre farve til at repræsentere Elsa fra frozen, som ofte går i blå kjoler, og skaber is.

Elsa er en hjemmelavet pige efter min tidligere svenske hunkat Flora. Elsa var ikke den bedste i kuldet, og set med fornuftens briller skulle hun have været neutraliseret og solgt ud til kæl, da jeg samtidig også beholdte hendes søster Anna. Men i første omgang blev beslutningen taget fordi deres mor Flora skulle neutraliseres. Jeg har tidligere beholdt en pige efter Flora, som jeg pga temperament måtte neutralisere og sælge til kæl i stedet for. Jeg var derfor bange for om Anna der var mit første valg i kuldet, ville have samme problem som killingen Holly jeg forsøgte at beholde tilbage i 2021.
Jeg valgte derfor at beholde Elsa som en ekstra sikkerhed. Det stod dog hurtigt klart at ingen af de to piger mindede det mindste om deres halvsøster Holly. På det tidspunkt var det dog for sent at vælge Elsa fra, for et temperament som hendes neutralisere man ikke. Det er derfor besluttet at begge piger bliver i avlen for nu.

Elsa er den mest godmodige kat man nogensinde vil møde. Når man samler hende op bliver hun som smør i ens hænder, og elsker at ligge som en baby i ens arme. Hun elsker at vaske en og kræver gerne konstant nus. 
Hun har den skønneste spinnen som starter så snart du røre ved hende, og hun vil gerne ligge på ens brystkasse og få nusset mave. Man kan til tider vågne og føle man er ved at blive kvalt, men så er det bare Elsa der skal ligge helt oppe på ens hals.
Elsa er en ener.

Elsa mangler lidt bredde på hovedet og en bedre øjenfarve. Desuden blev jeg lidt skuffet over den fine hvide stribe hun har i ansigtet aldrig blev creme som jeg først troede den ville.
Men selvom Elsa efterlader lidt at ønske på typen, så gør hun det hele op i sit lækre temperament.


Hun er født 10/08 2023. 
Hun er testet fri for HCM og PKD.
Hun er gentestet for blodtype, hvor hun er A ikke bære af b.

Hun er af farven blå-tortie mitted (Rag g04)